Menu

Roald Poulsen vender tilbage til OKS

image Roald Poulsen slutter ringen og vender tilbage til OKSon Park
Henrik Kleiner
02. august 2016 kl. 17:12
Mestertræneren bliver tilknyttet AS trænerteamet

Roald Poulsen, rutineret træner der tilbage i 1980`erne var cheftræner i OKS og var med til at føre OKS frem i divisionerne og siden hen blandt andet blev Danmarksmester med OB i 1989 og landstræner i Zambia, vender tilbage til OKSon Park i en rolle, hvor han skal supplere Cheftræner Morten Rasmussen og assistenttræner Jan Lindqvist i trænerteamet. 

Roald Poulsen er tiltænkt en rolle, hvor han med sin store rutine og fodboldindsigt, skal medvirke til at optimere træningen for de bedste seniorspillere i OKS og samtidig virke som inspirationskilde, sparrings- og samarbejdspartner for både spillere og trænere i AS truppen.

Formand for OKS, Klavs Larsen udtaler:

- ” Vi er stolte over at kunne knytte Roald Poulsen til vores trænerstab. Det er cheftræner Morten Rasmussen, der selv har luftet tanken, og vi betragter det som et scoop, fordi Roald har en utrolig erfaring og viden, som både Morten Rasmussen og hele klubben kan høste gavn af ” 

Morten Rasmussen, cheftræner i OKS udtaler:

 -” Det er fantastisk for mig og truppen. Igennem min trænerkarriere har jeg sparret med Roald og allerede i min tid i B1909 havde vi frugtbare samtaler. Så sent som i foråret sparrede vi også sammen i forhold OKS. Nu formaliserer vi samarbejdet og jeg glæder mig til at byde Roald Poulsen velkommen i trænerteamet.” fortæller træneren der fortsætter 

-” Det bliver en fantastisk mulighed for spillerne i OKS at møde Roald. Han er en inspirerende og taktisk dygtig træner, der ganske givet vil være med til at flytte spillerne i positiv retning. ”  

Det er en vidt berejst og fantastisk rutineret træner der nu tilknyttes OKS, hvilket nedenstående imponerende CV bekræfter:

  • 1977-1982: OKS
  • 1983-1987: B1913
  • 1988-1992: OB
  • 1993-1994: Viborg
  • 1994-1996: Landstræner for Zambia
  • 1996-1998: OB
  • 1998-1999: Al Rayvan Sports Club (Qatar))
  • 1999-2004: Teknisk direktør for FC Københavns fodboldskole i Sydafrika
  • 2002: Vikarierende landstræner Zambia
  • 2004-2005: Santos Footballl Club (Sydafrika)
  • 2005-2006: Dalum IF
  • 2006: B1913
  • 2006-2007: FC Fyn
  • 2009- : Teknisk direktør for Cape United Soccer School of Excellence I Cape Town 

OKS byder Roald Poulsen tilbage til den klub, hvor det hele startede og vi vil i den nærmeste fremtid bringe et interview med træneren.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk