Velkommen til OKS’ pigeafdeling
Elsker du at spille fodbold og have det sjovt sammen med piger på din egen alder?
Så er du landet det rette sted.
I OKS’ pigeafdeling er vi rigtig mange piger, der spiller fodbold og har det sjovt med hinanden. Men vi vil altid gerne være endnu flere.
Her på siden kan du gå ind og finde træningstidspunkter for alle pigeårgange. Du kan også finde kontaktoplysninger på de trænere, der har ansvaret for de enkelte årgange. Skriv eller ring til dem, hvis du har lyst til at prøve at træne med, så skal de nok hjælpe dig godt i gang.
Alle kan spille fodbold i OKS – uanset om man har spillet før, eller det er første gang nogensinde, man skal ud og prøve at sparke til en bold. Vi sætter en ære i at udfordre alle spillere uanset niveau.
I OKS må man altid komme og træne med et par gange, inden man beslutter sig for, om man vil meldes ind. For at kunne spille kampe og stævner, er man dog nødt til at blive meldt ind. .
Vi glæder os til at se dig på OKS’ fodboldbaner. Du finder tilmeldingsblanketten her: https://www.oks.dk/klubben/indmeldelse/
Værdigrundlag for pigeafdelingen i OKS
- Alle ungdomsmedlemmer i OKS skal have gode træningstilbud med kvalificerede trænere
- For pigeafdelingen betyder det:
- For at være en kvalificeret træner skal du kunne genkende dig i flg.:
- Du skal kunne lide at have med fodbold piger at gøre og du skal være nysgerrig på, hvordan flere piger kommer i gang med og fortsætter med at spille fodbold
- Du skal besidde de pædagogiske færdigheder til at kunne understøtte at pigerne oplever glæden ved at bevæge sig og blive alsidigt motorisk stimuleret.
- Det handler både om at være kvalificeret træner – men også om, at der skal være trænere nok og det skal være tydeligt, hvad der forventes af trænerne.
- OKS understøtter trænerne i at skabe en struktur omkring træningen, der understøtter både det fodbold-faglige og det sociale.
- OKS giver trænerne løbende tilbud om kompetenceudvikling
- Alle hold i en årgang træner sammen med ét fælles træner-team
- For pigeafdelingen betyder det:
- En årgang/hold er aldrig afhængig af én træner og vi stræber efter at der altid er min. 3 trænere tilknyttet en årgang ud fra en tommelfingerregel om, at der skal være 8-10 spillere / træner
- Vi opdeler ikke systematisk i forskellige trupper.
- Vi udfordrer i forhold til udvikling og niveau, hvilket betyder at opdeling på baggrund af erfaring og niveau kan og bør forekomme
- Træningskvalitet, glæde, fællesskab og en legende tilgang til fodbold er vigtigere end resultater og store træningsmængder på kort sigt
- For pigeafdelingen betyder det:
- Vi prioriterer at have holdfællesskaber på tværs af årgange, så pigerne oplever at være mange piger, der går til fodbold
- Spillerne bruger minimal tid på at vente i kø til øvelser. Leg og leg med bold er en integreret det af træningen i OKS
- Vi vil hellere, at en pige træner en gang i ugen og bevarer glæden ved at spille fodbold, end at insistere på, at der skal trænes flere gange om ugen.
- Trænere og pigeudvalg er forpligtet til også at igangsætte arrangementer, der understøtter det sociale omkring fodbolden – herunder arrangementer, der støtter ’livet i klubhuset’.
- Så mange spillere som muligt, i så lang tid som muligt – med så stor kvalitet som muligt
- For pigeafdelingen betyder det:
- Vi arbejder aktivt på at fastholde pigerne ved at tilbyde alle piger fodboldmæssig udvikling og adgang til sociale fællesskaber. Pigerne skal ses, høres og roses!
- Alle piger skal kende de andre piger de træner sammen ved og trænerne skal sikre, at dette kendskab opnås – fx gennem buddy-ordninger og sociale arrangementer.
- Vi arbejder aktivt for at uddanne vores trænere, så de hele tiden bliver bedre til at understøtte bevægelsesglæden blandt pigerne
- Vi har som ambitionen, at alle piger kan spille fodbold i OKS – uanset hvornår de starter. Derfor arbejder vi for, at vi understøtter sene startere med at de hurtigst muligt får de fundamentale færdigheder på plads, så de kan indgå i den normale træning
- Vi arbejder hele tiden aktivt for at rekruttere flere spillere gennem små initiativer på eksisterende hold (fx venindedag), men også initiativer initieret af pigeudvalget.
5 .Gode oplevelser gennem fælles ture og arrangementer i hele årgangen opprioriteres
- For pigeafdelingen betyder det:
- Vi understøtter det sociale sammenhold ved at lave mindst en social begivenhed halvårligt, der handler om andet end fodbolden
- Vi tilstræber en gang årligt at lave en overnatningstur eller deltage i en turnering, der inkluderer en overnatning