Fuld fart på de mindste piger
De mindste piger og et par enkelte drenge har nydt godt at, at kunne træne og lege hver søndag i hallen på Munkebjergskolen, hvor der gennem vinteren i gennemsnit har været mellem 15 og 20 glade børn. Vi har endnu ikke været fuldtallige, men vi har oplevet interesse fra omkring 30 familier, hvilket vi er rigtige glade for i OKS.
Snart begynder træningen udendørs igen. Det bliver på Streetbanen og fortsat om søndagen fra 10.00 til ca. 11.00. Træningen vil være en stor del leg, hvor der er fokus på løb, motorik og en masse grin. Vi søger altid at tage bold med i nogle af øvelserne og samtidig er der også plads til at der skabes gode relationer gennem leg både på og uden for banen.
Der er plads til alle og fra årgang 2017-2019 – og skulle der være søskende med, som er lidt ældre eller yngre, så finder vi også plads til det. Fra pigerne bliver U7 (det vil sige 6 år eller er startet i forårs SFO) så er der mulighed for at træne med alderstilsvarende piger om tirsdagen fra 16.30 til 17.30 på OKS.
Vi glæder os til at komme udendørs og håber at se en masse nye venner og veninder, som vil prøve at gå til fodbold på OKS.