Menu

Referat af GF i OKS Old Boys

image Det blev en rolig generalforsamling. Som sædvanligt!
Henrik Kleiner
20. marts 2018 kl. 18:15

Ca. 20 medlemmer af OKS Old Boys var mødt frem til den ordinære generalforsamling.

Formand Henrik Kleiner bød velkommen til forsamlingen, hvor første punkt på dagsordenen var valg af dirigent. Palle Christensen blev valgt.

Bestyrelsens beretning ved formanden blev godkendt.

Ligeledes blev regnskabet ved kasser Michael Tvilling Nielsen også enstemmigt vedtaget.

Der var ingen indkomne forslag.

Punkt 5 i dagsordenen var valg til bestyrelsen. Jan Lindqvist og Nicolai Henriksen var afgående og begge blev genvalgt til en ny 2årig periode.

Sidste punkt på dagsordenen var eventuelt, hvor bestyrelsen takkede OKS Hovedafdeling for det tillidsfulde og fremragende samarbejde i hverdagen.   

Således gik generalforsamlingen til ende og lukkedes officielt med, at alle råbte et trefoldigt leve for OKS.

Efter det officielle møde blev der serveret gule ærter med alskens tilbehør samt selvfølgelig en dram og en kold øl fra Albani. Der blev fortalt røverhistorier og hygget i et par timer inden folk begyndte at sive hjemad i den frosthårde og bidende kulde.

/bestyrelsen

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk