Referat bestyrelsesmøde 13. juni 2012
Deltagere: Bestyrelsen – afbud Henrik, Allan og Jacob
Suppleanter – ingen
Referat fra sidste møde blev godkendt og underskrevet
Dagsorden fremsendt inden mødet blev behandlet således:
1. Orientering
Der har været stor aktivitet i klubben den seneste tid. Vi har haft 2 oprykninger på seniorholdene. I øjeblikket afvikler SPARK workshops i samarbejde LOA og Mutopia.
2. Økonomi afrapportering
Likviditeten er stadigvæk god, men på ingen måde bedre end forventet. Vi skal kæmpe, for at nå det budgetterede resultat. Udestående kontingenter nærmer sig et acceptabelt niveau.
3. Ansættelse af administrativ medarbejder
Vi har haft 2 samtaler med Jørn Erik og Odense Kommune. Jørn Erik er godkendt til flexjob på op til 15 timer. Vi ansætter Jørn Erik i jobprøvning hurtigst muligt.
4. Ansættelse af trænere til seniorafdelingen
Seniorudvalget har udarbejdet et oplæg til fremtidens OKSER. Hvordan vil vi gribe seniorfodbold an. Oplægget blev vedtaget, og de økonomiske rammer for trænerudgifter blev fastsat. Seniorudvalget skal i samarbejde med formanden få de endelige aftaler på plads.
5. Ansættelse af dametræner
Vores nuværende træner i dameafdelingen stopper efter sæsonen. Der er indledt samtaler med ny træner, og bestyrelsen har vedtaget, at prøve at ansatte vedkomne.
6. Pigeraketten
Vi har betalt DBU for besøg af pigeraketten. Raketten kommer forbi den 25. august 2012 fra 13-17. Der skal bruges ca. 15 frivillige og dameafdelingen stiller med 8.
7. Status kunststofbane og SPARK
Vi fik desværre afslag på støtte fra DBU. Vi er meget uforstående, specielt når man ser hvilke klubber, der har fået tildelt midler. Vi anmoder DBU om uddybende forklaring. LOA er gået aktivt ind i processen, og der afholdes i disse dage workshops på OKS.
8. Sommerfest
På grund af manglende tilmelding aflyses sommerfesten desværre. Vi prøver IGEN.
9.OKS FA
Vi er i øjeblikket oppe på 136 tilmeldinger og forberedelserne forløber planmæssigt.
10. Bestyrelsesmøder efterår 2012
Vi fortsætter med møder den 2. onsdag i måneden kl. 18.30.
11. Bane 3 og 4
Der er huller mv. i bane 3 og 4. Vedligeholdelse med opfyldning skal sættes i gang. Inspektøren er informeret.
12. Eventuelt
Palle informerede om sommerstævnet, der afvikles samtidig med cykelløbet. Michael opfordrede til at have en afklaring på bestyrelsessammensætning i 2013. Vi skal til møde/showroom med tøjsponsorer. Mange ønskede at deltage her.
Næste møde er den 11. juli 2012 kl. 18.30