OKS tog sikker sejr i Vorup
OKS kom foran i første halvlegs døende minutter og efter pausen forsøgte hjemmeholdet at sætte os under pres. Vores defensiv stod flot i mod og i kampens sidste fjerdedel scorede vi yderligere to gange og havde desuden en del chancer, der kunne have givet værterne et endnu større nederlag end tilfældet blev.
Kampdata:
Vorup vs. OKS 0 – 3 (0 – 1)
0 – 1 Andreas Rynkeby Sørensen (43.)
0 – 2 Tong (75.)
0 – 3 Tong (90.)
Tilskuere: 125
På et flot og solbeskinnet Ulvehøj Stadion, var det OKS der begyndte kampen. Vi havde bolden mest og behandlede den bedst i de første 10 – 15 minutter. Herefter var det Vorup, der med deres velspillende anfører og midtbanedirigent Peter Skøtt, den hurtige angriber Kasper Mikkelsen og den tidligere Superliga spiller Jonas Brix-Damborg i spidsen arbejde sig stærkt tilbage i kampen.
Der begyndte at opstå chancer og et par gange var det yderst tæt på at værterne ville bringe sig foran, men marginalerne var på OKS` side og så har vi en dygtig målmand i Rasmus Lund!
OKS havde ikke meldt sig ud af opgøret og havde igennem første halvleg flere lovende omstillinger, hvor vi også kunne have bragt os foran med større skarphed foran Vorups mål.
Og OKS scoringen kom da også i det 43. minut, hvor Lasse Grønholt huserede på højrekanten og sendte et indlæg til det bagerste område i feltet, hvor angriber Andreas Rynkeby, med største selvfølge flot flugtede bolden i mål til 0 – 1 på LED-tavlen.
Pause.
OKS valgte at stå dybere på banen i begyndelsen af 2. halvleg. Vorup havde bolde meget, men havde svært ved at spille sig igennem til en afgørende chance. Deres offensive forsøg var derfor en byge af indlæg sov vores defensiv og Lund i målet, havde relativt nemt ved at afvise.
So halvlegen skred frem kom der flere og flere omstillinger til OKS og i det 75. minut kom kampens tidlige afgørelse. Tong var sidste mand på en omstilling og scorede sikkert til 0 – 2!
Den dobbelte føring til OKS lod til at dræne værterne for kræfter og tro på at de kunne vende kampen. Der var nu et væld ak OKS chancer og med lidt større skarphed kunne vi have gjort det helt slemme ved Vorup. Vi skulle dog hen til kampens sidste ordinære minut inden scoringen kom og igen var det Tong der nettede efter en friløber alene med målmanden blev omsat sikkert. 3 – 0!
Og således blev det til endnu en sejr til de rød – hvidstribede, der vandt for 7. gang i forårets foreløbige 9 kampe.
Næste kamp er mandag d. 20. maj kl. 13.00. Det er 2. pinsedag. Modstanderen er Kjellerup. Mere herom senere!