OKS møder Middelfart (2.div.) i træningskamp
Det er en alvorlig test, der venter vores DS-hold, når vi tirsdag aften kører til Vestfyn for at møde Middelfarts tophold i 2. division.
Middelfart, der trænes af den tidligere OKS-træner Kristoffer Johansen, har i de seneste sæsoner etableret sig som det absolut næstbedste hold på Fyn efter OB. I de sidste par sæsoner har de ambitiøse vest fynboer for alvor ramt formen, hvor først oprykningen fra 3. til 2. division blev en realitet og i denne sæson spiller de blåblusede med helt fremme i 2. division og en oprykning til NordicBet Ligaen er inde for rækkevidde, når forårets turnering starter.
OKS vil således blive testet til det yderste, hvad gælder både fysik, fart, taktisk og teknisk.
Træner Michael Bjørn og hans team har følgende spillere med til kampen:
Andreas Rynkeby, Benjamin Watson, Carsten Geipel, Christian Nygaard, Daniel Juel, Emil Stokholm, Frederik Klingenberg, Jonas V Storgaard, Kasper Rask Nielsen, Lasse Grønholt, Lucas Obsen, Lukas Eriksen, Malte Jürgensen, Mikkel Kunnerup, Niels Jensen Lange, Rasmus Lund og Van Tha Thawng Ni Dum Tong.
Det er tirsdag aften kl. 18.15 på kunstgræsbanen ved Færøvej i Middelfart.
Vel mødt 😊