Menu

Kvinderne sparker Albaniserien i gang onsdag.

image
Steffen Juhl
11. april 2023 kl. 13:03
Efter en lang og hård, men rigtig god opstartsperiode er det nu endelig blevet tid til at turneringen sparkes i gang og vi igen skal spille om point.

Vi tager onsdag d. 12/4 klokken 18.30, hjemme på Okson Park bane 1, imod DSIO som vi tidligere i opstarten vandt 1-0 over i en af vores mange træningskampe. En kamp hvor formålet var at få set spillerne an, prøvet en masse forskellige ting og givet spillerne noget luft i lungerne og meter i benene.

Nu gælder det så turneringen og Albaniserien, hvor det ikke bare er 3 vigtige point der er på spil, men i ligeså høj grad det at komme rigtig godt for land spillemæssigt og vise at vi er klar til at spille i Albaniserien efter vores oprykning i efteråret.

Humøret og stemningen på holdet er rigtig god for tiden og derfor er vi også optimistiske forud for kampen på onsdag og tror på, at hvis vi kan fortsætte den udvikling og de gode takter vi har set både på træningsbanen og i de seneste træningskampe, at så har vi også rigtig gode chancer for at tage alle 3 point og dermed få den bedst tænkelige start på den nye sæson.

Vi håber at rigtig mange har lyst til at slå vejen forbi Okson Park på onsdag kl. 18.30 og vise deres støtte og opbakning til kvinderne i OKS.

Vel mødt.

PS: Kampen er rykket på kunstbanen grundet græsset beskaffenhed (red.). Cafeen er åben fra 18.00.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk