Menu

Sen udligning sikrer OKS 1 point mod Hedensted

image
Henrik “Kleiner” Petersen
01. september 2024 kl. 14:31
Tong og Malthe Frahm var målscorere

Kampdata:

OKS vs. Hedensted 2 – 2 (0 – 1)

0 – 1 Mikkel Thiesgaard (3.)
0 – 2 Silas Clifford Valbak (65.)
1 – 2 Van Tha Thawng Ni Dum (86.)
2 – 2 Malthe Frahm (90 +5)

Tilskuere: 250

Det blev en kamp, hvor holdene havde hver en halvleg. Gæsterne fra Hedensted viste klassen i første halvleg og kom foran allerede efter 3 minutter. De grønblusede bevarede dominansen i resten af første halvleg, men på trods af gode chancer, gik holdene til pause med 0 – 1 på måltavlen.

Kampens sidste halvdel blev domineret af OKS, der jagtede udligningen. Vi fik dog en kold klud i ansigtet, da Hedensted øgede føringen til 2 – 0 i det 65. minut.

Vi fortsatte dog med at søge scoringer og i det 86. minut kom forløsning, da Tong fik scoret til 1 – 2. Nu lugtede vi point og da kampen gik ind i overtiden markerede dommeren 5 minutters tillægstid. Og netop i det 95. minut, på kampens sidste spark, scorede Malthe Frahm direkte på hjørnespark. Stor jubel hos de rød-hvide og tilskuerne på lægterne, mens Hedensted selvsagt hang en smule med næbbet efter den sene udligning. Overordnet set var remis dog et fair resultat.

Næste kamp for OKS er allerede på tirsdag kl. 17.00, hvor vi spiller Pokalkamp mod Hillerød fra NordicBet ligaen. Mere herom senere 😊

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk