Menu

OKS møder målfarlige Viby IF

image
Henrik "Kleiner" Petersen
03. maj 2024 kl. 11:03
Lørdag kl. 13.00 på hele midtbyens hjemmebane i OKSon Park

Så er vi klar til et nyt opgør i Oprykningsspillet, når vi lørdag eftermiddag får besøg af Aarhusianske Viby IF.

Gæsterne er det eneste hold, der reelt kan true Odder og Marienlyst i oprykningsræset, hvor der er en direkte oprykning til nummer 1, mens nummer 2 skal i kval. kampe med den sjællandske kreds. Det faktum skal selvfølgelig ses i lyset af at Horsens og Vorup ikke er opryknings berettigede, da de er 2. hold til henholdsvis AC Horsens og Randers.

Viby scorer utrolig mange mål. Hele 60 stk. er det blevet til hidtil i sæsonen. Sat op mod det kan det bemærkes at OKS har lavet 31. Jyderne er blot tre point efter Marienlyst, der samtidig med vores kamp spiller topopgør på hjemmebane mod Odder. Viby mødte senest B1909, hvor de på hjemmebane sejrede med 2 – 0.

OKS var på besøg i Odder og det blev til 2024`s første nederlag til de rød – hvidstribede, da vi tabte med 3 – 2 til et dygtigt hold.

I midt ugen var OKS også i kamp, da vi i pokalturneringen mødte FC Odense. Det blev til en sejr på hele 10 – 0 mod de undertippede værter, på det hyggelige anlæg i Odense SV.

Husk at der er åbent i Gjersings Corner, hvor der er lækre pølser på grillen og kolde øl fra Albani i fadølsanlægget.

Følgende spillere skal kæmpe for de tre point til OKS:

Andreas Rynkeby, Benjamin Watson, Carsten Geipel, Christian Nygaard, Christian Wulff, Emil Qvortrup, Emil Stokholm, Frederik Kjær, Izunna Uzochukwu, Jonas V Storgaard, Kasper Rask, Lasse Grønholt, Lucas Obsen, Malte Jürgensen, Mikkel Kunnerup, Rasmus Lund, Tong og Mathias Bækkelund.

Det er lørdag eftermiddag kl. 13.00 i OKSon Park 😊

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk