Lokalopgør mod Marienlyst på OKSon Park
Det bliver med stor sandsynlighed intenst, målrigt og dramatisk, når oprykningsfavoritterne fra udkanten af Skibhuskvarteret gæster OKSon Park.
Marienlyst, der har Dani Nørgaard som træner, kommer med en stærk trup og den ambitiøse klub, viste styrken i turneringens første kamp, hvor forårets suveræne nummer 1 fra Horsens, blev sendt retur til Østjylland med et klart nederlag. Så selvom Marienlyst, noget uvant for den ambitiøse klub, forsøger at sætte favoritværdigheden afsted til et par andre klubber, så er der nok ingen tvivl om, at skal man rykke op fra denne række, bliver BM sværeste rival!
OKS fik ikke den ønskede start på turneringen, da vi spillede 2 – 2 mod B1909 og hvor vi først fik indhentet De Røde på to sene scoringer af Rasmus Skovgaard og Jeppe Algaard. Det var i hvert fald en flok slukørede OKS-spillere der kørte retur til Østerbæksvej efter en dårlig dag på kontoret for samtlige mand. Det faktum vil vi forsøge i kampen mod Marienlyst!
Træner Michael Bjørn udtaler
-” Jeg håber, og forventer, en trods reaktion af samtlige spillere. Vi skal, uanset resultat, kunne se hinanden i øjnene efter kampen, med en følelse af at vi har givet alt”
OKS har følgende spillere med til kampen:
Lasse Grønholt, Lukas Eriksen, Mikkel Kunnerup, Niels Jensen Lange, Rasmus Lund, Rasmus Skovgaard, Van Tha Thawng Ni Dum, Sebastian Brix, Alfred Berg, Andreas Rynkeby, Carsten Geipel, Christian Nygaard, Emil Stokholm,Jeppe Algaard, Jonas V Storgaard og Kasper Rask Nielsen.
Der er lørdag kl. 13.00 på Danmarks hyggeligste stadion i OKSonPark.
Vel mødt 😊