Menu

Fed weekend venter pigerne fra OKS

image
Evald Bundgård Iversen
01. juni 2024 kl. 07:34

Der venter fodboldpigerne fra OKS en kæmpe oplevelse, når de i weekenden 31. maj - 2. juni rejser til Fredericia for at deltage i Danmarks største pigefodboldstævne Madsby Pige Cup.

Stævnet er kun for piger, og det er klart det største af sin art i Danmark. Der deltager pigefodboldspillere fra hele Danmark, Tyskland, Sverige og Norge i alderen 7 til 14 år. I alt kommer der 285 hold.

OKS med flest deltagende hold
OKS har tilmeldt 3 U9/U10 hold, 1 U11 hold, 1 U12 hold og 1 U14 hold. Dermed er OKS en af de klubber, der har flest hold med til stævnet.

I løbet af lørdag spiller hvert hold tre kampe. Søndag skal det hele afgøres, og der er slutspil i mange niveau i hver enkelt årgang. Hvert hold har minimum to kampe søndag, inden turen igen går hjemad.

Men Madsby Pige Cup er meget mere end bare fodbold. Det er sammenhold, overnatning på skoler og en oplevelse, som pigerne aldrig glemmer.

Stævnet bliver spillet på 24 fodboldbaner i Fredericia, og der skal spilles tæt på 750 kampe førend sidste dommerfløjt lyder.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk