Menu

Fantastisk børnehavebold sluttede fantastisk!

image
Sofie Sørensen
10. juni 2024 kl. 11:40

Mandag den 3/6 blev der afhold kæmpe fælles afslutning i OKS af projektet fantastisk børnehavebold. Der var samlet cirka 110 glade børn fra de fem deltagende børnehaver på bane 1, og der var en masse gode hjælpere til at lave boldlege med børnene.

  

Vi startede som altid med et fælles kampråb, hvor hver børnehave kunne vise hvor gode de var blevet til det igennem forløbet. Efter denne indledning gik vi videre til en fælles ståtrold, hvor alle pædagogerne og hjælperne skulle se, om de var hurtige nok til at fange børnene.

Børnene fik hver prøvet 2 forskellige stationer, med en saftevandspause mellem dem. Som en særlig overraskelse kom der også et besøg fra vores nye maskot ’OKSen Otto’, som fik uddelt en masse krammere og highfives i pausen. Vi sluttede selvfølgelig dagen af med endnu et meget højt fælleskampråb, hvor børnene råbte så højt de kunne for sidste gang på dagen. Efter det blev der udelt diplomer og is til alle børnene der havde været med, så de kunne fejre at de har gennemført fantastisk børnehavebold.

Selvfølgelig var maskotten også her en del af fejringen med børnene.

Det var en dejlig dag fyld med masser af grin, smil og latter, samt børn der fik lov af vise hvad de kunne med en bold. Vi glæder os allerede til at forløbet starter op igen i det nye år, hvor vi forhåbentligt får lov til at lege med en masse glade børn igen.

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk