Menu

Samarbejde med børnehaver om Fantastisk Børnehavebold er etableret!

image Billede fra tryllefløjten.
Evald Bundgård Iversen
20. april 2023 kl. 10:22
Flere samarbejder med børnehaver allerede etableret.

OKS har som tidligere nævnt fået 90.000 i tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Odense Kommune til i 2023-2024 at udvikle og opstarte 'Fantastisk Børneholdbold'. Projektet går ud på at invitere til et samarbejde med lokale børnehaver om at udvikle lege med bold i de lokale børnehaver.

Den konkrete planlægning af Fantastisk Børnehavebold er i fuld gang. Den første udgave af 'Fantastisk Børnehavebold' bliver afholdt over fire uger i maj og juni. De første to besøg er ude i børnehaverne i uge 20 og 21. Herefter kommer børnehaverne hver for sig til OKS i uge 22 og til sidst kommer alle børnehaverne samlet på OKS til en fællesafslutning i uge 23. Aktiviteterne der afvikles på dagene bliver udvalgt i samarbejde mellem børneudviklingstrænerne i OKS og Syddansk Universitet, som er projektpartner i projektet. Der er indkøbt forskellige slags bolde, en tunnel, ringe og en oppustelig fodboldbane til sjove og anderledes aktiviteter. OKS og Syddansk Universitet går i de kommende uger i gang med i fællesskab at udvælge velegnede boldaktiviteter, der så efterfølgende kan afprøves i børnehaverne.

Projektlederen Marie Lillelund udtaler: "Det har været en meget positiv modtagelse vi har fået fra de forskellige børnehaver. Børnene og pædagogerne glæder sig meget til at deltage i projektet. Og for os som klub er det en utrolig god mulighed for at komme i dialog med de mange børnehaver, som er beliggende lige i nærheden af OKS".

Børnehaverne som deltager i projektet er: Den Magiske Gryde, Chr. Sonnes Vej Børnehus, Tryllefløjten, Trekanten og Børneborgen.

Ønsker du at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Marie Lillelund, marielillelund2@gmail.com, mob. 27660333

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk