OKS' pigeafdeling søger trænere

OKS er en af de hurtigst voksende pigeafdelinger på Fyn, og vi har hold i alle aldre. Der er dermed også et hold, der passer til lige den aldersgruppe, DU interesserer dig for at træne!
Du kan læse mere om vores arbejde her.
Vil tilbyder de traditionelle trænertilbud så som:
- Omkostningsgodtgørelse
- Tøjpakke
- Udvikling gennem kurser
Men vi tilbyder derudover også:
- Tilknytning til årgangsfællesskaber med mange trænere, så det ikke er noget problem, hvis man er forhindret i ny og næ.
- Tæt dialog med børneudviklingstræner og børneudviklingskoordinator om træningen og fodbolden i det hele taget.
- At blive hjulpet godt i gang af de andre trænere i årgangsfællesskabet.
- En værdibaseret tilgang til pigefodbolden, hvor vi med afsæt i den nyeste teori om talentudviklingsmiljøer, arbejder for at så mange piger som muligt, spiller fodbold i så lang tid som muligt, med så en høj en kvalitet som muligt.
- En strategisk tilgang også til pigefodbolden, hvor vi gennem rekrutteringsarrangementer og sociale arrangementer understøtter at pigefodbolden hele tiden udvikles. Eksempelvis har vi samarbejde med lokale skoler og børnehaver.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte pigeudvalgsformand Evald Bundgård Iversen på mobil 61664866 eller på mail evaldiversen@gmail.com.
Vi forventer, at man som minimum kan forpligte sig til at træne en gang om ugen med pigerne.
Læs mere om OKS’s pigeafdeling her.