Menu

Begivenhedsrigt efterår for U11-U13 pigerne.

image Hygge i cafeen.
Evald Bundgård Iversen
08. november 2022 kl. 08:33

U11-U13 pigerne har haft et begivenhedsrigt efterår

Efterårssæsonen for de knapt 50 piger i afdelingen lakker mod enden. Det har været et begivenhedsrigt efterår.

På den sportslige side har vi haft hold tilmeldt i Liga 2 og Liga 3 i U13 og U12 rækken. Der har været mange gode og spændende kampe, og en stærk sportslig udvikling med mange piger, der har rykket sig helt vildt på kort tid. Der har været mange gode resultater – bl.a. har U13 liga 2 vundet deres række en spillerunde før afslutningen over rækkens nummer 2.

På den sociale side har vi bl.a. afviklet to fællesspisninger i klubhuset med omkring 30 deltagere hver gang. Derudover har vi haft en træningslejr med overnatning først på efteråret. Og vi har haft en fredag, hvor vi først spillede street bold på OKSon Park og derefter tog på Cafe Analog på Benedikts Plads sammen.

Vi kigger nu frem mod vintersæsonen. Det gør vi med træningskampe for U13 mod Middelfart, Marienlyst og Ammitzbøll samt hold tilmeldt indeturneringen i U11, U12 og 3 X U13 hold. Samt sociale arrangementer i form af fællesspisning, den netop afviklede fælles afslutning for hele pigeafdelingen og en dagstur til Oure Idrætsefterskole den 19/11.

En af trænerne, Evald Bundgård Iversen, udtaler: ”Vi er stolte af pigernes indsats i efteråret og vi glæder os til at fortsætte vores fodbold-rejse sammen med dem hen over vinteren. Pigernes fællesskab er stærkt, så der venter pigerne masser af gode fælles oplevelser fremover”.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk