Menu

U9 - U10 pigerne er kommet godt igang

image
Silas Barthelemy
13. april 2021 kl. 15:45
Første stævne blev spillet i snevejr

U9 - U10 er kommet godt igennem Corona-krisen. Der har været enkelte, der er stoppet, men der er kommet nye til også, så alt i alt er antallet af piger stabilt, hvilket betyder, at vi kan stille to hold igennem forårets stævner.

Første stævne i Dalum var en kold omgang med slud, sne og blæst. Men pigerne trodsede det danske forårsvejr i stiv arm og var super seje. Men det var en meget kold fornøjelse for alle, og holdet har har sjældent været så gennemfrosne som efter stævnet i søndags.

Men det er også fedt at kunne spille i al slags vejr – og med lidt varmt saftevand i pauserne, gik det hele alligevel.

Det blev til 1,5 kamp, inden vejret nødvendiggjorde aflysning af resten. Med en imponerende målscore på 9-2 viste holdet sig styrke under alle forhold, da vilkårene jo var ens for alle holdene. Men pigerne blev ved med køre på, og de 2 mål vi inkasserer, er udelukkende en trænerfejl, som opstår da vi sætter 4 nye meget kolde spillere på banen på en gang, for at de ikke skulle stå og fryse, og det bliver straffet med det samme af et modstanderhold som ikke ville vente i kulden på at vi havde skiftet, og det kostede 2 hurtige mål..., men da vi så var blevet afrimet, kommer vi hurtigt med igen og for scoret det vindende mål.

Anden kamp var vi meget bedre eller måske mere varme end modstanderen fra Marienlyst BK, og det blev en stensikker sejr.

Det er svært at give et reelt billede af vores niveau ud fra dagens kampe da en stærk sidevind, slud, frosne og uoplagte modstandere måske giver et andet billede end normalt, men det vi ser er;

Nogle OKS piger, der holder humøret højt selvom det er koldt og blæsende og vi er presset på andet end spillet på banen.

Nogle OKS piger, der prøver at spille bold, og har blik for hinanden og begynder at forstå vigtigheden i at holde positioner og løbe for hinanden.

Nogle OKS piger, der scorer rigtig mange mål og ikke lukker mange ind.

Det er fedt at se deres udvikling, og lige nu står vi faktisk i en situation, hvor rigtig mange af vores spillere er for gode til at spille C niveau, derfor vil vi i de kommende stævner også forsøge os med at rykke et niveau op, og dette sker allerede i næste weekend. Vi stiller med 2 hold på hjemmebane næste søndag.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk