Menu

OKS ønsker at styrke organisationen i seniorafdelingen

image Har du lyst til at være træner i OKS, så kontakt Mikael Skovgaards på telefon 28 49 13 48
Henrik Kleiner
29. juli 2021 kl. 19:05
DS, Serie 1 & 2 søger dygtige trænere

OKS` seniorafdeling er en af de absolut største på hele Fyn. Succesen kræver flere kræfter i organisationen, så vi kan bibeholde og udbygge det gode arbejde for vores medlemmer i afdelingen.

Alle nedenstående stillinger søges besat så hurtigt som muligt, så er du ambitiøs, målrettet og dedikeret til fodbold, så tøv ikke med at kontakte os.

DS holdet:

Vi søger assistenttræner til at bidrage til det nuværende team bestående af cheftræner Rene Lindharth, assistenttræner Dani Nørgaard, målmandstræner Kim Madsen, vores to holdledere Bo Vestergaard & Brian Christiansen, videomand Jesper Andersen, fotograf Bo Holst Sørensen samt vores sundhedssektor Anders Fløe & Henrik Christian Andersen.

Den opslåede stilling har, ud over det fodboldmæssige, stor fokus på det fysiske aspekt i træningen. Vores trup arbejder blandt andet med puls ure og andre tekniske hjælpemidler. Vi søger således en fysisk træner, der samtidig har god fodboldforståelse.

Serie 1:

Vi søger assistenttræner, der skal bidrage til det eksisterende team, der består af cheftræner Ronni Schwartz, holdledere Amalie Wulff og Lars Wolff. Holdet har adgang til DS holdets sundhedssektor. Vi søger fodboldinteresseret og ambitiøs assistenttræner med godt humør, der vil få stort medansvar for alle funktioner i teamet.

Serie 2:  

Vi søger cheftræner til vores talentfulde Serie 2 hold, der i sidste sæson spillede med om oprykning til Serie 1. Holdets daværende trænere er flyttet til U19 holdet, hvorfor vi søger ny cheftræner. For nuværende er det holdets tidligere cheftræner og nuværende spiller, Josef Sedighi Hansen, der træner holdet med hjælp af et par rutinerede spillere. Serie 2 holdet har til hverdag et godt samarbejde med både DS og især Serie 1 holdet. Vi søger dedikeret, humørfyldt og dygtig træner til holdet.

Er du interesseret i en af de tre stillingsopslag, skal du være velkommen til at kontakte sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards på telefon 28 49 13 48.

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk