Nyt fra ungdomsudvalget
Onsdag aften meldte regeringen ud omkring forlængelse af de nuværende restriktioner frem til d. 7. februar Det kom desværre ikke som en overraskelse og vi må nok forvente at der er lange udsigter til at det vi kendetegner som en normal hverdag i OKS vender tilbage. Men husk det gamle ordsprog: ”DET ER I MODVIND DRAGEN STIGER TIL VEJRS”.
Derfor har vi i ungdomsudvalget tænkt ud af boksen og tænkt over hvad vi kan gøre for vores mange skønne medlemmer i afdelingen i disse hårde tider.
Vi er i dag startet med - under forsvarlige forhold – at filme træningssekvenser. Fra på mandag udbyder vi et træningstilbud til vores medlemmer, der kan klares hjemmefra.
Vi vil variere sværhedsgraden så der er noget for alle – både børn og unge.
Det er sundhedsstyrelsens anbefaling at alle børn mellem 5 og 17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed.
Vi vil sende ud mandag og torsdag. Her vil der være et bud på et helt reelt træningsprogram man kan køre igennem, både med øvelser man kan klare selv og nogle hvor eksempelvis en mor, far, bror eller søster kan hjælpe til.
Til trods for de hårde nedlukninger har vi i klubben nogle fantastisk sponsorer som har smidt lidt i puljen til at vi ugeligt kan lave en konkurrence – vi vil nemlig gerne se jeres hjemmetræning. Alle præmier udleveres dog først når vi må mødes igen uden de store restriktioner. Har man sit eget bud på hjemmetræning eller gode udfordringer man vil stille både på egen og på tværs af årgangene skal man endelig ikke holde sig tilbage. Videoer oploades på vores facebookside – husk navn og årgang.
Når hjemsendelsen er overstået, vil Ungdomsudvalget trække lod blandt de forhåbentlig mange videoer, hvor de mest aktive årgange vinder sodavand til alle spillere (og trænere).
Vi håber i vil bakke op omkring vores tiltag så vi kan stå helt skarpt når vi igen må spille bold og åbne op for midtbyens hjemmebane.
De bedste hilsner fra Ungdomsudvalget