Lodtrækning på målaktier
OKS lancerede i efteråret 2020 målaktier, hvor den enkelte køber kunne vælge, hvilket hold man ville støtte med 5,- pr. mål. Fordelingen er 80% til holdet og 20% til klubben.
I betragtning af at det var første gang vi prøvede denne model er vi tilfredse med tiltaget og vi gentager succesen her til foråret, hvor vi håber at mange flere har lyst til at deltage.
Blandt alle udstedte målaktier trækkes der lod om gavekort til SuperBrugsen på Rødegaardsvej.
1. præmie: 500,-
2. præmie: 300,-
3. præmie: 200,-
Der vil være LIVE LODTRÆKNING på Facebook på fredag d. 15. januar kl. 11.00, hvor ungdomsudvikler Philip Frikke-Schmidt og frivillig Lars Gjersing vil være værter og lykkens pamfiliuser. Så se med og se om du bliver en af de heldige vindere.