Pigefodboldens Dag på OKSon Park
OKS satser på pigefodbold og afholder Pigefodboldens Dag 5. september
OKS blev i 2019 hædret med titlen som Årets fynske børne- og ungdomsklub. En af årsagerne hertil er klubbens succes med at få bygget en stor pigeafdeling op fra bunden. På blot et års tid lykkedes det således at få 40 nye pigespillere i alderen fra 7 til 12 år til klubben. Pt er vi mere end 50 fodboldglade piger i aldersgruppen fodbold i OKS.
Men i OKS vil vi gerne have endnu flere piger til at opdage glæden ved fodboldspillet. Derfor afholder vi nu for første gang Pigefodboldens Dag den 5. september fra kl. 10 – 12.30 på OKS – Østerbæksvej 125, 5000 Odense C.
Arrangementet er gratis og for alle piger i alderen tre til femten år.
Tilmelding dog påkrævet via https://bit.ly/2EdK9w6