OKS åbner igen
Det er med stor glæde, at vi kan nu byde vores mange medlemmer velkommen tilbage på midtbyens hjemmebane, OKSon Park.
Det er fra torsdag muligt igen at træne med sine kammerater – Trænere og medlemmer har fået tilsendt information, så bolden igen kan rulle.
Anlægget står indbydende om end banerne ikke er helt som de plejer, idet der er lavet specielle opstregninger som opfylder myndighedernes krav.
Strenge Covid 19 regler gør, at man skal være ekstra opmærksom under sit ophold på anlægget og selvom der ikke er turneringsbold i vente foreløbig, så er vi sikre på at alle nok skal få gode oplevelser den næste tid med vennerne og verdens bedste legetøj, bolden.
Forældre skal være opmærksomme på, at drikkedunke skal medbringes fyldte og at kun spillere må komme på anlægget, altså ingen forældre til stede under træningen - Børn afleveres og hentes ved hovedindgangen og det skal understreges, at de tider der er oplyst fra trænernes side skal overholdes præcist – Man må ikke komme for tidligt eller for sent, i så fald overholder vi ikke forsamlingsforbuddet, hvilket kan medføre bøder til de involverede.
Vi glæder os helt vildt til at se jer alle - Velkommen tilbage på OKSon Park.
Bestyrelsen