Pigeraketten vel afviklet
Torsdag den 5.9. Afviklede Rosengårdsskolen, i samarbejde med OKS og DBU, Pigeraketten 2019. Grundet vejret blev arrangementet afviklet i hallen tilknyttet skolen.
På Pigeraketten flyver de deltagende piger ud i et unikt rumunivers, hvor de skal besøge planeter med forskellige fodboldaktiviteter for at finde delene til klubnøglen, der er blevet ødelagt og kastet ud i rummet.
Pigerne skal i samarbejde med DBU’s astronaut samle den gyldne klubnøgle, så klubben atter kan blive åbnet til klubtræning.
Målgruppen var skolens 3.-5. Klassernes piger. Hele 65 piger deltog i arrangementet som varede fra kl. 10-13 med alverdens sjove boldlege.
Pigerne havde tydeligvis en rigtig god og sjov formiddag med fodbold og leg, i centrum. Nøglerne blev heldigvis fundet til sidst af pigerne hvorfor vi håber at flere af pigerne har fået mod på foreningslivet - og meget gerne i OKS-regi.
Tak til Rosengårdsskolen for et super godt arrangement.