Klubhuset har 50 års dag
OKS er en gammel forening, der blev stiftet d. 30. januar 1930 og således har mere end 88 år på bagen.
Det nuværende klubhus er blevet bygget i flere etaper og i dag, den 5. juni 2018, er det 50 år siden der var indvidelse af den ældste del af klubhuset. Det er selvfølgelig huset med høj ryg og tættest ud mod Østerbæksvej der er tale om. Huset blev bygget ved hjælp af frivillig arbejdskraft af mange af klubbens medlemmer, der i et par år brugte al deres fritid til projektet.
Den lave tilbygning blev bygget sidst i 1970`erne og op i 1980`erne kom glasburet til.
Efter årtusindeskiftet er der så kommet et par pavilloner til, der huser flere omklædningsrum til vores mange hold.
Klubhuset og i øvrigt hele vores anlæg gennemgår i disse år en del forbedringer og renoveringer til glæde for alle medlemmer og vores gæster.