Etableringen af LED måltavler løfter OKSon Park til nye højder
Vi er rigtig stolte over vores anlæg og den unikke placering i midtbyen. Vi har i de senere år arbejdet målrettet på at forbedre forholdene for vores over 700 medlemmer og de mange gæster. Etableringen af kunstgræsbanen med energi rigtig LED belysning for et par år siden er blevet fulgt op med indhegning af bane 2, belyst flisegang og nye udskiftnings bokse på alle 3 baner vil være en realitet indenfor ganske kort tid.
Nu kroner vi så værket med etablering af elektroniske LED måltavler på bane 1 og 3.
Den moderne teknologi giver os en række nye, spændende muligheder eksempelvis:
- Spillerpræsentation med fotos
- Mulighed for afspilning af videoklip fra kampe og sponsorer
- Hold og kampspecifikke præsentationer af samarbejdspartnere og meget mere
- Et udstyr som alle hold i klubben vil få glæde af
Udstyret er unikt af sin art og er et pilotprojekt skabt med D-D-S her i Odense med DBU på sidelinjen og målet er at udbrede den nye teknologi til andre ligesindede klubber.
Den nye elektroniske måltavle på 2,1 x 4,3 meter på bane 1 tages i brug lørdag d. 21. april, derefter går turen videre til bane 2 hvor en traditionel tavle vil bidrage til at denne bane også vil fungere som kampbane. På kunstgræsbanen etableres, som på bane 1, en elektronisk tavle med de samme muligheder.
OKS vil med de her tiltag være førende og giver både spillere, ledere og publikum en endnu bedre oplevelse, når de besøger OKSon Park.
De nye LED måltavler vil officielt blive taget i brug når vores tophold i Albanisserien tager i mod Næsby BK kl. 13.00