DBU iværksætter kampagne
DBU lancerer nu kampagnen ’Husk Respekten’.
En ny rundspørge blandt klubledere, trænere, spillere, forældre og dommere viser blandt andet, at mange oplever at forældre råber nedsættende efter dommere og spillere ved danske fodboldkampe.
Dårlig forældreopførsel hverken kan eller skal accepteres, og derfor sætter vi nu endnu engang fokus på emnet.
Kampagnen vil køre her i OKS og i alle landets øvrige børne- & ungdomsklubber. Ligeledes vil DBU promovere kampagnen på deres egne medier såsom Twitter og Facebook.
Her kan du se en meget sigende og lærerig video om emnet
Så kære forældre i OKS. Lad os gå forrest og vise børnene, dommere og hinanden, hvordan man opfører sig ved kampene. Vi ved det alle sammen, og hvis hver enkelt tager ansvar for egen opførsel, kan vi sagtens efterleve DBU`s anbefalinger.
Tak for det!