Pokalbraget mod Viborg FF nærmer sig
Årets fodboldoplevelse på OKSon Park nærmer sig
På onsdag d. 31. august er vi klar til pokalbraget mod Viborg FF fra superligaen.
Kampen spilles allerede kl. 17.30 idet der skal være lyst nok til at spille forlænget spilletid og sparkes straffespark, hvis Viborg skulle tvinge os ud i dèt.
Som optakt til pokalopgøret spilles der forkamp mellem OKS U13 vs. Marienlyst. Dette opgør starter kl. 15.45.
Der er ingen træning på OKSon Park denne onsdag og vi håber alle klubbens ungdomsspillere og deres forældre møder frem og støtter OKS!
Husk i øvrigt, at alle tilskuere under 18 år, der møder op til pokalkampen iført rød/hvid trøje eller i deres sort/røde hoodie vil få en gratis sodavand skænket af Faxe Kondi.
Der vil blive solgt kolde fadøl og varme grillpølser til fordelagtige priser og i det hele taget vil OKSon Park gøre sit yderste for at fremstå indbydende og festlig onsdag eftermiddag, så vi håber at se mange OKSer på lægterne!
Entre:
Voksne: 40,-
Børn & unge u/18 år: Gratis