Malaika videre i DBUFyn - nu med anførerstatus !
I Kristi Himmelfartsferien var Malaika, fra OKS årgang 2000 drenge, afsted på tur med DBU Fyns U14 Pige unionshold, hvor de skulle spille mod DBU Vest, Øst samt et svensk akademi.
Selvom Malaika efterhånden har spillet en del kampe med DBU Fyn, så var det alligevel første gang at anførerbindet var placeret på Malaika. Det er et kæmpe skulderklap fra DBU Fyns trænerstab.
I første kamp spillede Malaika fuld tid i den uafgjorte kamp mod DBU Vest. I anden kamp spillede Malaika første halvleg, blev skiftet ud i pausen, men hurtigt sat ind igen da det brændte på mod et stærkt DBU Øst hold. Denne kamp vandt DBU Øst. I den sidste kamp mod det svenske akademi startede Malaika ude, men blev skiftet ind i 3-4 nederlaget.
Efterfølgende fik Malaika beskeden om at hun er udtaget til DBU Fyns kamp mod DBU Syd på onsdag. Heri er bedriften at i den forgangne weekend var DBU Fyn truppen 24 piger, men nu er 9 piger er siet fra, så der kun er 15 tilbage på DBU Fyn holdet.
Efter kampen på onsdag, vil der være endnu et cut, hvor kun få fynske spillere vil være med i Talentcenter Vest's kommende U15 bruttotrup, som er sidste skridt inden landsholdet !
Fortsat held & lykke til Malaika !