Menu

Nederlag mod topholdet

image Alexander Mose var farlig mod Lyseng. Her er han på kanten af feltet, mens Lasse Grønholt og Niels Jensen følger med. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
14. juni 2021 kl. 19:54
Lyseng styrer mod 2. division

Lørdag eftermiddag var IF Lyseng på besøg i OKSon Park og Aarhusianerne viste direkte spil og skarphed foran målet. OKS var længe med i opgøret og ved stillingen 1 – 2 havde vi flere gode chancer for udligning. Desværre forsømte vi at score og så lukkede og slukkede topholdet med endnu to scoringer.

Kampdata:

OKS vs. Lyseng 1 – 4 ( 1– 2)

0 – 1 Frederik Rieper (27. / str.)
0 – 2 Matihas Lauersen (34.)
1 – 2 Alexander Mose-Johansen (41.)
1 – 3 Martin Gernow (55.)
1 – 4 Mads Sørensen (88.)

Tilskuere: 100

Det blev en fin kamp på OKSon Park, hvor to spillestile stødte sammen i en solid match. Det blev aldrig det store drama, men der var god intensitet og flotte mål.

Gæsterne lagde et højt pres og lykkedes flere gange  med at stjæle bolden fra OKS. Omvendt lykkedes hjemmeholdet flere gange med, at spille uden om presset og derigennem komme i overtal op ad banen.

Kampens første scoring kom efter 27 minutter, hvor Mathias Rieper omsatte et straffespark til 0 – 1 efter en situation hvor en OKS spiller blev ramt af et påskud på den ene hånd.

Blot 7 minutter senere scorede Lyseng igen, denne gang ved Mathias Laursen.

Det kunne ligne en tidlig afgørelse, men OKS tog skeen i den anden hånd og fik kort efter reduceret, da Alexander Mose-Johansen, rækkens topscorer, scorede på et straffespark.

Pause og 1 – 2 på LED skærmen.

I begyndelsen af 2. halvleg sværmede OKS om gæsternes mål og udligningen lå i luften. Tættest på var Nicklas Folke, da han efter et klumpspil var tæt på at kure bolden i mål, men keeperen kom i vejen.

Vi kunne også have fået et straffespark, eller to, mere, men dommerens fløjte forblev desværre tavs!

I stedet slog Lyseng kontra og Martin Gernow scorede til 1 – 3.

Efterfølgende var deet en lige kamp, med muligheder i begge ender, men der kom ikke flere mål førend i det 89. minut, hvor Mads Sørensen lukkede og slukkede med sin scoring til 1 – 4.

Og sådan endte det denne lørdag eftermiddag på OKSon Park.

Næste kamp er på tirsdag, hvor vi skal på besøg hos Marienlyst i pokalturneringen og det er de hvidblusede fra udkants Odense, der har revanche til gode efter vi slog dem sikkert i forårets turneringskamp. Mere herom senere!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk