Tong er ny spiller i OKS
Van Tha Thwang Ni Dum, i daglig tale Tong, skifter fra Dalum If til OKS.
Tong er blot 21 år og har fået sin fodboldopdragelse i SønderjyskE. Derefter blev det til 2. divisionsfodbold i FC Sydvest inden midtbanespilleren drog mod Odense, hvor han i den forgangne sæson var fast inventar på Dalums 2. divisionshold.
Mikael Skovgaards, Sportslig ansvarlig i OKS, udtaler om vores nye spiller
-” Tong er en energisk og løbevillig spiller, der samtidig har en fin teknik. Sin unge alder til trods har han allerede mange divisionskampe på CV`et og jeg forventer at han fra første dag kan forstærke vores trup og skærpe konkurrencen internt.
Oks.dk fik også en udtalelse fra Tong
-” Jeg er blevet præsenteret for et spændende projekt i samtalerne med klubben og jeg vil gerne være med på den forhåbentlig spændende rejse klubben er på vej ud på. Samtidig kender jeg i forvejen et par af spillerne i truppen og de har også omtalt OKS positivt så beslutningen om at skifte til OKS har virket som oplagt for mig ”
Vi byder velkommen til Tong og glæder os til at følge ham i den rød / hvide trøje