OKS skal møde FC Skanderborg i pokalen
Onsdag, sidst på eftermiddagen kl. 17.15, skal OKS møde FC Skanderborg i 1. runde af pokalturneringen.
Tidspunktet er selvsagt ikke optimalt for OKS som udehold, da mange af vores spillere har arbejde eller studier at passe, når man påtænker at vi skal køre fra Odense allerede kort efter middag.
Det er derfor en decimeret trup der tager ad sted til det jyske.
Sportslig ansvarlig Mikael Skovgaards udtaler:
-”Vi har simpelthen spurgt i truppen, hvem der kan tage ad sted på onsdag. Dem der har haft mulighed for det er udtaget. Så simpelt er det” fortæller Skovgaards og fortsætter
- ”Når det så er sagt, så er det klart at de 14 mand vi sender til Skanderborg vil gøre alt for at tage sejren og dermed kvalifikationen til 2. runde med hjem. Det bliver svært, men vi giver det et skud”
Det er onsdag kl. 17.15 i Skanderborg.
Vel mødt!