7 - 2 sejr over B1909
Der var klasseforskel, da OKS tirsdag aften besøgte ambitiøse B1909. Det blev til en storsejr efter periodevis flot spil og med en anelse mere koncentration fra OKSernes side kunne De Røde have fået en endnu større snitter.
Kampfakta:
B1909 vs. OKS 2 – 7 (2 – 4)
0 – 1 Alexander Mose (21)
1 – 1 Niklas Huscher (32)
1 – 2 Søren Ilsøe (37)
1 – 3 Alexander Mose (39)
2 – 3 Magnus Rahbek (40)
2 – 4 Phillip Harbo (45)
2 – 5 Lasse Grønholt (47)
2 – 6 Alexander Mose (78)
2 – 7 Alexander Mose (87)
Tilskuere: 200
OKS var klar fra første fløjt. Fint presspil og god omgang med bolden, der blev spillet rundt i gode kombinationer inden der kom en stikning i dybden til vores bevægelig og hurtige angribere.
Kampen skulle dog hen til det 21. minut inden Alexander Mose åbnede målscoringen med et tap-in tæt under mål.
OKS skabte til stadighed gode muligheder, men det var B1909 der i det 32. minut fik udlignet på et flot hovedstød af Niklas Huscher.
OKS lod sig ikke anfægte af udligningen og fortsatte dominansen ned mod de rødes målende. Og så gik det stærkt med hele fire mål inden for de sidste 8 minutter af 1. falvleg. Søren Ilsøe og Mose fik OKS på 1 – 3. Magnus Rahbek reducerede inden Phillip Harbo scorede til 2 – 4 lige inden pause fløjtet.
Pause.
Der var spillet to minutter af 2. halvleg, da Lasse Grønholt sprintede fra hjemmeholdets forsvar og scorede til 2 – 5. B1909 balancerede i disse minutter på randen af en regulær knockout, men OKS brændte mange chancer, så værterne fik sat en lille prop i mål scoringen.
Alexander Mose ville det dog anderledes og med to mål i henholdsvis det 78. og 87. minut cementerede han OKS sejren der kom til at lyde på hele 2 – 7.
Det var således en flok tilfredse OKS spillere og ledere der efter kampen kunne lade sejrssangen gjalde ud over Gillestedvej.
Dermed er OKS klar til den landsdækkende pokalturnering, hvor vi i første runde møder FC Skanderborg fra Jyllandsserien. Mere herom senere.