Menu

OKS møder KRFK

image OKS skal tilbage på sejrskurs
Henrik Kleiner
21. oktober 2017 kl. 11:50
Søndag kl. 11.00 på OKSon Park

KRFK, der er en sammenslutning mellem fodboldklubberne i Krogsbølle og Roerslev, har ikke fået den forventede start på denne sæson. Holdet er placeret under nedrykningsstregen,, men har dog i de seneste opgør vist noget af fordums styrke, hvilket sidste weekends sejr over Næsby er et bevis på. Til forskel fra sidste sæson, hvor holdet blev nr. 3, har holdet skiftet træner idet Gert Wiis er ny mand ved roret. Træneren har en homogen trup til sin rådighed og bredden ses ved at klubbens 2. hold er placeret helt oppe i Serie 1.

OKS kommer ind til dagens opgør med 2 nederlag i bagagen. Ganske uvant for de rød / hvidstribede, hvis man ser hen over de sidste 2 sæsoner. Energien hos spillerne har egentlig været god, men selve spillet og skarpheden, både defensivt og offensivt, har manglet de sidste 5 procent. Heldigvis har de øvrige tophold også sat point til og dermed kan vi med en sejr i dag og i den sidste kamp i efteråret mod Nr. Aaby, sikre os en fordelagtig placering i rækken inden forårets spændende afsluttende kampe.

De 14 spillere der skal forsvare Østerbæksvej er:

Adam Pedersen, Rune Dalsgaard, Mads Eskesen, Nicolai Just, Jeppe Grønborg, Jeppe Algaard, Mathias Just, Andreas Bebe, Thomas Johansen, Jacob Rasmussen, Christian Klingenberg, Mats Andersen, Anis Cengic og Jakob Mønster.

Det er søndag kl. 11.00 på OKSon Park.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk