Efterårets sidste kamp
Efterårs turneringens sidste kamp står for døren, når OKS` Albaniseriehold søndag formiddag kører til Vestfyn for at møde Nr. Aaby, der er placeret på rækkens 4. lads. OKS er nr. 2 i rækken.
Det er 3 vigtige point der står på spil for OKS i forsøget på at holde fast i Otterup der topper rækken. En sejr vil gøre at vi er inden for afstand til at kunne tage oprykningspladsen, når turneringen starter op igen til april måned 2018.
Nr. Aaby er oprykkere til årets Albaniserie og har gjort det fremragende hidtil. Det er et ungt hold med masser af offensive kompetencer og mange hold er blevet overrasket af de hurtige og teknisk stærke Nr. Aaby spillere.
De 14 spillere fra OKS, der kører til Vestfyn er:
Adam Pedersen, Rune Dalsgaard, Mads Eskesen, Nicolai Just Jeppe Grønborg Jensen, Thomas Johansen, Andreas Bebe, Jacob Harding Rasmussen, Christian Klingenberg, Alexander Mose, Jakob Mønster, Anis Cengic, Mats Andersen og Jeppe Algaard.
Det er på Nr. Aaby stadion søndag kl. 11.00.
Vel mødt.