3 - 1 sejr over Morud
Der skulle gå 1 time inden tilskuerne fik det første mål. Derefter gik det stærkt og det hele endte med en 3 – 1 sejr til OKS
Kampdata:
OKS – Morud 3 – 1 (0-0)
1 – 0 Alexander Mose (60)
1 – 1 Sebastian Brems (75)
2 – 1 Rune Dalsgaard (80)
3 – 1 Anis Cengic (85)
Tilskuere: 100
På en historisk god stadionbane i OKSon Park, var de 2 hold klar kl. 18.30 til en kamp i Albaniserien. Dagens tilskuere antal var en anelse præget af konkurrencen fra fodbold landsholdets kamp i Armenien, men alligevel havde små 100 trofaste fans fundet frem til Østerbæksvej.
Første halvleg formede sig med OKS i megen boldbesiddelse og hvor Morud stod solidt i kæderne og lurede på hurtige omstillinger. Der blev skabt gode muligheder for scoring, men den sidste skarphed manglede i OKS offensiven til for alvor at sætte gæsternes på dagens bedste mand, målmand Per Hansen, på alvorlige prøver. Bedste chancer tilfaldt Alexander Mose og Anis Cengic, men halvlegen forblev uden scoringer og holdene kunne gå til pause med 0 – 0 på måltavlen.
Fra starten af 2. halvleg intensiverede OKS presset ned mod gæsternes mål. Kæmpe chancer blev skabt, men Per Hansen hev flere super redninger ud af ærmet og holdt Morud inde i kampen.
Efter ca. en times spil kom så endelig den forløsende scoring. Alexander Mose kom fri i højre side af feltet og efter en hurtig vending fik han placeret bolden fladt i det lange hjørne uden chance for målmanden. 1 – 0!
I de følgende minutter var OKS tæt på at øge føringen, men igen manglede den afgørende skarphed. I stedet var det Morud der kom tilbage i kampen. I et flot angreb fik de sig kombineret sig igennem og bolden endte hos Sebastian Brems, der fra kanten af feltet sparkede bolden i mål. 1 – 1 og der var spillet 75 minutter.
Heldigvis gik der kun 5 minutter inden føringen blev genskabt. Efter hjørnespark steg Forsvarsgeneral Rune Dalsgaard uimodståeligt til vejrs og heade OKS foran med 2 – 1.
Gæsterne virkede nu trætte og en spiller som indskiftede Jakob Mønster gjorde ondt på gæsternes defensiv med gode løb og flotte aktioner. Angriberen kom også frem til en del gode muligheder, men som sine kollegaer i OKS angrebet, måtte han se Per Hansen tage flot fra i målet.
I stedet blev det Anis Cengic der lukkede og slukkede. Kreatøren kom fri i højre side af feltet. Der var muligheder for at spille på tværs, med Cengic sparkede resolut bolden i det lange hjørne. Et flot mål, der skulle vise sig at blive kampens sidste. Der var spillet 85 minutter.
Således gik det til at OKS tog den 4. sejr ud af 5 mulige i årets turnering. En sejr der var såre fortjent.
Rune Dalsgaard blev at holdkammerater og ledere kåret til Man of the Match.
Næste kamp for OKS er førstkommende lørdag, hvor vi på OKSon Park møder Flemløse / Hårby kl. 14.00. Mere herom senere.
Ved at klikke her, kan du se Kurt Bebes flotte billeder fra kampen