Så ruller sæsonstarten

Så er det endelig tid til turneringsfodbold igen og OKSernes DS hold ligger ud med et brag af et lokalopgør, når de Røde fra B1909 kommer på besøg i OKSon Park. Et opgør der meget vel kan få mange fodboldhungrende odenseanere af huse og vi forventer 3-400 tilskuere på Østerbæksvej. Mindst!
OKS har i vinterpausen tilført truppen yderligere kvalitet. Vi har fået tilgang af Ronni Nordnæs, der er central midtbanespiller og er kommet til fra østjyske Hedensted. Nicklas Risager, venstrebenet forsvarsspiller fra SFB/Oure er også ny i truppen. Den stærke målmand, Rasmus Lund, er kommet til fra Næsby, mens der er et glædeligt gensyn med Jeppe Algaard, der er retur i OKS efter et ophold i København. Unge Malthe Frahm, der har spillet i OKS i sine ungdomsår, er også indlemmet i truppen og har vist fine takter i vinterens træningskampe.
OKS, der ligger nummer to efter suveræne SFB/Oure, har også nyt trænerteam her i foråret. Det er Danny Martin der er i spidsen for holdet i forårets kampe og han har Salih Kaya, Kim Madsen og Anders Thomsen med i teamet. En stærk bænk!
Træner Danny Martin siger
-” Vi har fuld fokus på, at vi kommer med en super god energi. Vi vil gøre alt for at lægge godt fra land med point på kontoen og selvfølgelig helst tre af slagsen. Vi har vist gode takter i træningskampene og det forventer vi at vi bygger videre på ” lyder det fra Danny, der er cheftræner her i foråret.
OKS har følgende spillere med til kampen
Rasmus Lund, Jonas Vesterskov, Jon Sørensen, Malthe Frahm, Carsten Geipel, Kasper Rask, Phillip Harboe, Nicklas Risager, Malte Noes, Frederik Klingenberg, Ronni Nordnæs, Rami Ayman, Van Tha Tong, Christian Wulff, Lasse Grønholt og Anders Lohmann.
Det er lørdag kl. 13.00 i OKSon Park.
Vel mødt!