Træningslejr vel afviklet

I den forgangne weekend var AS- & Serie 1 truppen på træningslejr i Skærbæk Fritidscenter.
Turen blev afviklet med succes og både i forhold til de fysiske aktiviteter samt i forhold til de sociale aspekter gik alt efter planen.
Vi fik en kort kommentar fra AS træner Rene Lindharth
-” Det var en god tur for truppen. Der var super fokus i vores træningspas, hvor vi ud over det fortsatte arbejde med det fysiske også fik plads til taktiske ting i træningen. Ligeledes er sådan en træningslejr fremragende for det sociale. Jeg er meget tilfreds med turen ”
Truppen er nu vel hjemme igen, hvor der holdes fri mandag inden turneringsforberedelserne fortsætter fra tirsdag med træning på kunstgræsbanen.
Herunder ses stemningsbilleder fra turen