Viborg FF er modstanderen i 2. runde

Onsdag aften går det løs i Pokalturneringens 2. runde, når Danmarks pt 8. bedste fodboldhold gæster OKSon Park.
Viborg FF fra Superligaen kommer på besøg og vi glæder os til at præsentere dem for vores trofaste og altid mange fans på lægterne. Og hvem ved, måske lurer der en overraskelse for træner Johnny Mølby og hans grøn blusede spillere fra Domkirkebyen Viborg.
Vi fik en snak med træner Morten Rasmussen inden opgøret
- " Jeg ved ikke om det er denne kamp, som har siddet i baghovedet på nogle af spillerne i den sidste uges tid, for vi har ikke leveret på højt nok niveau må vi konstatere." starter Morten med henvisning til de seneste 2 turneringskampe som OKS har tabt
- " Jeg kan naturligvis fornemme at de har glædet sig siden vi fik meldingen om at et Superliga hold kom til Okson Park. Spillerne har kæmpet for at få denne mulighed og at vi nu får chancen for at spille mod Danmarks pt 8. bedste hold er en fed udfordring for klubben og ikke mindst spillerne. "
- " Ovenpå en uge med to nederlag kan vi nu se frem til en fodboldkamp, hvor vi nærmest kun kan overraske positivt. Selvom turneringen naturligvis har første prioritet så vil vi gøre alt hvad vi kan for at Viborg ikke får en alt for stille dag på kontoret. Derudover tager vi formentlig nogle lærerige ting med fra kampen og spillerne får øjnene op for hvordan fodbold spilles i Danmarks bedste række. " slutter OKS træner Morten Rasmussen.
Således er der lagt op til et brag af af en pokalkamp, når dommer Peter Rasmussen, fløjter op onsdag aften kl. 17.30 på OKSon Park.
Vel mødt!