Menu

OKS tog tre fortjente point med hjem fra Otterup

image Jonas Vesterskov fik comeback i kampen mod Otterup efter to måneder, hvor den dygtige spiller har været ude at rejse. Arkivfoto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
06. november 2022 kl. 18:25
2 - 0 sejr og vi er uden nederlag i de seneste syv kampe

OKS sad på opgøret gennem hele kampen og da værterne fik et rødt kort allerede midtvejs i 1. halvleg, blev det til en sikker sejr der kunne og burde have været en del større målt på chancer, hvor vi specielt i 2. halvleg skabte et væld.

Kampfakta:

Otterup vs. OKS 0 – 2 (0 – 1)

0 – 1 Selvmål (20.)
0 – 2 Christian Wulff (65.)

Rødt kort: Benjamin Nielsen, Otterup (25.)

Tilskuere: 175

På den våde og svære bane, var det OKS der tog taktstokken fra første minut. Specielt vores to kanter, Emil Stokholm og især Lasse Grønholt, gjorde livet svært for deres direkte modstandere, der måtte tage hårde midler i brug for at stoppe de to hurtige spillere.

Og allerede efter 20 minutters spil kom den fortjente føring til OKS. Lasse Grønholt driblede gennem et par mand og kom helt ind i feltet tæt på mållinjen. Hans hårde og flade indlæg kom helt ind i det lille felt, hvor en Otterup spiller var så uheldig at sparke bolden i eget net og dermed 0 – 1 på måltavlen.

Målet satte for alvor gang i OKS, der nu sad totalt på kampen. Og blot 5 minutter efter føringen var Lasse Grønholt så på færde igen. Grønholt blev stukket i dybden af Tong og kom en mod en med værternes Benjamin Nielsen, der begik et frispark på kanten af feltet. Korrekt rødt kort til anføreren og dermed så det svært ud for hjemmeholdet.

OKS havde selvfølgelig bolden meget nu, mens Otterup lige skulle finde deres ben at stå på efter udvisningen. Der blev skabt chancer for at øge føringen, men holdene gik til pause med 0 – 1 på måltavlen.

I pausen skiftede OKS både Jonas Vesterskov og Christian Wulff ind og begge fik dermed comeback efter henholdsvis 2 og 3 måneders fravær på DS-holdet.

Kampen var nu fuldstændig på OKS` præmisser og der blev skabt rigeligt med muligheder for at lave 2 – 0 scoringen, der ganske givet ville lukke og slukke kampen til de rød og hvidstribede.

Scoringen kom efter 65 minutter. På et godt gennemspillet angreb endte bolden i højre side og der blev slået et indlæg til området omkring den bagerste stolpe, hvor genkomne Christian Wulff steg til vejrs og headede bolden over i det lange hjørne bag en prisgivet Kim Larsen, der ellers længe havde holdt værterne inde i kampen. 0 – 2!

Den resterende del af kampen bød på et væld af chancer til OKS. Vi havde friløbere, vi havde skud på overlæggeren, Kim Larsen reddede flere gode forsøg, men summa summarum er at der ikke blev scoret mere i kampen og dermed tog vi en fortjent sejr.

I det tætte midterfelt magede det sig således, at OKS nu er på 4. pladsen i den tætte og gode række.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi på hjemmebane møder oprykningsfavoritterne fra TPI. Mere herom senere!    

Danmarksserie nyt 2024 24. september kl. 18:28
Michael Bjørn stopper i OKS med udgangen af indeværende halvsæson. Rekrutteringen af ny cheftræner er påbegyndt.
Danmarksserie nyt 2024
09. april kl. 16:56 OKS vandt med 1 - 0 over Fjordager
Danmarksserie nyt 2024
05. april kl. 06:20 Sidste kamp i grundspillet er mod Fjordager
Danmarksserie nyt 2024
02. april kl. 06:31 God 4 – 1 sejr over stærke Hedensted
Danmarksserie nyt 2024
31. marts kl. 16:55 Hedensted besøger OKSon Park
Danmarksserie nyt 2024
29. marts kl. 14:52 OKS sejrede sikkert over B1909 med 3 - 0
Danmarksserie nyt 2024
27. marts kl. 16:03 Lokalopgør mod B1909 er på menuen for DS-holdet
Danmarksserie nyt 2024
24. marts kl. 11:23 OKS med stærkt udlæg på foråret
Danmarksserie nyt 2023
08. februar kl. 21:21 DS-holdet møder sjællandsk tophold
Danmarksserie nyt 2023
01. februar kl. 09:14 DS- og AS tester igen
Danmarksserie nyt 2023
26. januar kl. 10:14 Så begynder rækken af testkampe for DS- & AS
Danmarksserie nyt 2023
13. november kl. 11:40 2 – 1 nederlag mod Horsens
Danmarksserie nyt 2023
10. november kl. 08:59 Årets sidste kamp er mod Horsens
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk