OKS skal møde Otterup
Lørdag eftermiddag kører OKS-holdet en tur ud af Slettens Landevej for ar komme til Otterup for at møde det lokale hold i Danmarksseriens Kreds 3.
Otterup er oprykkere fra Albaniserien og med 6 point er de placeret på rækkens 10. og dermed sidsteplads. Det faktum er OKS dog for snu til at lade sig idet Otterup ofte spiller god fodbold og kan drille alle hold i rækken. Blandt andet har de slået Brabrand, som vi havde store problemer med i sidste spillerunde. Otterup har været ramt en del af skader og afbud i de seneste kampe. Om det faktum har ændret sig til lørdagens kamp, må vi afvente og se.
OKS har i efteråret ligeledes været ramt af mange skader og i weekendens opgør er Emil Skursch ude med karantæne. Det er dog ved at lysne på den front og mod Otterup er der mulighed for comeback til Jonas Vesterskov, der har været ude at rejse i et par måneder. Der er også et glædeligt gensyn med Christian Wulff, der i sommerens træningskamp mod Odder var så uheldig at brække kæben. Det bliver spændende at følge offensivspillerens sæsondebut på DS-holdet efter sidste uges Albaniseriekamp, hvor Wulff var i kamp for første gang i 3 måneder.
OKS har følgende trup med til Nordfyn:
Rasmus Lund, Arvin Kalantary, Casper Svankjær, Carsten Geipel, Kasper Rask Nielsen, Malthe Frahm, Christian Nygaard, Frederik Klingenberg, Ronni Nordnæs, Christian Wulff, Van Tha Thwang Tong, Lasse Grønholt, Jonas Vesterskov, Emil Stokholm, Rinor Cocaj, Mikkel Kunnerup og Rami Ayman.
Det er lørdag kl. 13.00 på Otterup Stadion.
Vel mødt 😊