OKS møder Varde IF
I et yderst travlt efterår, hvor der i alt skal afvikles 18 spillerunde, skal vi lørdag, efter tre lokalopgør mod B1909, BM og B1913, have besøg af Varde.
Vestjyderne, der trænes af Jesper Christensen, Casper Lauridsen og Henrik Nielsen, kom efter to nederlag i de første kampe, tilbage på sporet da de onsdag aften besejrede Hedensted med 1 – 0 hjemme på Varde Stadion. En meriterende sejr, hvor sejrsmålet blev scoret af Kasper Nissen i 2. halvleg. Dermed kom der tre tiltrængte point ind på kontoen og holdet er nu med i det tætte midterfelt, hvor OKS også befinder sig, men hvor blot en sejr eller to i de kommende kampe kan bringe holdet frem i toppen af rækken, hvor det kun er storsatsende TPI, der har maksimumpoint efter de første tre runder.
OKS kommer ind til dagens kamp med onsdagens nederlag på 1 – 0 til B1913. Kampen var ellers velspillet fra OKSernes side, med B1913 scorede på en omstilling og så lukkede de godt af efterfølgende på trods af massivt overtag til de rød – hvidstribede fra Østerbæksvej. Der er derfor nok ingen tvivl om at vi vil se et toptændt OKS-hold, der vil tilbage på sejrskursen.
Truppen til opgøret er:
Rasmus Lund, Rinor Cocaj, Hadi al-Mari, Frederik Klingenberg, Christian Klingenberg, Casper Svankjær, Carsten Geipel, Nicklas Risager, Lasse Grønholt, Malthe Frahm, Emil Skursch, Van Tha Thwang Tong, Emil Stokholm, Anders Lohmann, Rami Ayman og Johannes Hauritz.
Det er lørdag kl. 13.00 på Danmarks hyggeligste stadion i OKSon Park.
Vel mødt.