OKS klar til nyt lokalopgør
Sæsonens 3. lokalopgør står for døren, når OKS onsdag aften kører til det sydøstlige Odense for at møde de Blå fra B1913.
Kampen kommer i forlængelse af kampe mod B1909 og Marienlyst, hvor vi med fire point har fået en god start på turneringen.
B1913 har også spillet to kampe, hvor det i første runde blev til et klart nederlag mod Ringkøbing, mens det i den forgangne weekend blev til et snævert nederlag på 1 – 0 til klart forstærkede Hedensted. Der er derfor ingen tvivl om at B1913 vil komme med alt hvad de har, så de ikke risikerer at blive sat af i stillingen inden sæsonen for alvor er kommet i gang.
Cheftræner Salih Kaya fortæller
-”Det bliver et tæt opgør. Jeg tror B1913 vil gøre alt for at blive i opgøret så længe som muligt, så jeg forventer et lidt afventende hjemmehold, der vil spille hurtigt og direkte, når de erobrer bolden. Og så er det jo et lokalopgør, hvor spillerne altid giver sig selv 100%. Vi glæder os!”
OKS har følgende spillere med til kampen
Rasmus Lund, Jonas Bøgesvang, Nicklas Risager, Anders Lohmann, Rami Ayman, Rinor Cocaj, Casper Svankjær, Carsten Geipel, Kasper Rask Nielsen, Christian Nygaard, Emil Skursch, Emil Stokholm, Malthe Frahm, Hadi Al-Mari, Van Tha Thwang Tong, Frederik Klingenberg og Lasse Grønholt.
Det er onsdag aften i B1913 kl. 18.30.
Vel mødt.