Menu

Tidligt topopgør på OKSon Park

image Emil Skursch er med fredag aften. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
12. august 2021 kl. 15:13
Fredag kl. 18.30 uden en eneste corona-restriktion!

Der er lagt op til et brag af en kamp, når Marienlyst kommer til kamp på Østerbæksvej. Begge hold har lagt godt fra land med sejr i den første kamp. OKS sejrede ude med 2 – 0 over Aarhus Fremad, mens Marienlyst vandt 1 – 0 på et sent mål mod Hedensted.

Sidste sæsons tilsvarende opgør på OKSon Park endte med en OKS sejr på 5 – 3. Det seneste opgør mellem de to hold, pokalkampen i juni måned på kunstgræs, endte dog med en 5 – 2 sejr til fredagens gæster.

Heldigvis afvikles denne kamp på Danmarks hyggeligste stadion og selvfølgelig på græs, hvor fodbolden hører hjemme, når det er muligt.

Træner Rene Lindharth udtaler:

”Vi glæder os til kampen. Marienlyst er oprykningsfavoritter, men vores rekonstruerede mandskab viste gode takter i kampen mod Fremad og vi går efter overraskelsen fredag aften”

Vejrudsigten lover sol og varme, OKSon Park lover som vanligt god stemning af de mange tilskuere, Gjersings Corner lover rigtige grillpølser og kolde fadøl, der er ingen andre interessante kampe i byen på samme tidspunkt og de to hold spiller offensivt og underholdende fodbold. Whats not to like?

Det er fredag aften kl. 18.30 på OKSon Park.

Vel mødt!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk