Menu

Oprykningsspillet indledes tirsdag aften

image Søren Ilsøe og Niels Jensen er med i Aarhus. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
24. maj 2021 kl. 21:16
OKS møder det suveræne tophold fra Lyseng på udebane

Tirsdag indledes oprykningsspillet til 2. division og heldigvis er vi kvalificeret. Det betyder vi er sikret deltagelse til Danmarksturneringen i næste sæson 2021 – 22.

8 hold, fire fra pulje 3 og fire fra pulje 4, deltager. Man møder holdene fra modsatte pulje på hjemme- og udebane. I alt 8 kampe. De to øverste rykker op i 2. division.

Stillingen er:

 

 Lyseng   47 point
 Silkeborg    41 point
 Marienlyst   37 point
 Hedensted   37 point
 Vejgaard   36 point
 VRI   34 point
 Odder   34 point
 OKS   30 point

 

OKS skal møde Lyseng, Silkeborg, Vejgaard og VRI.

Første kamp er allerede tirsdag aften, hvor vi kører til Aarhus for at møde det suveræne tophold fra Lyseng. Det er selvfølgelig en svær opgave for vores unge hold, men vi vil i denne og de kommende kampe, forsøge at udvikle og lære vores hold og den enkelte spiller, hvad der skal til for at blive bedre. Vi kan spille helt uden nerver, da nedrykning ikke længere er en option.

Vi har talt med træner Rene Lindharth inden opgøret

-” Vi står desværre i en skidt situation, da vi har spillere der ikke kan få fri fra arbejde, hvilket også gælder mig selv. Det er vores 3. kamp på 7 dage. Det kan undre mig at DBU, lørdag aften, vælger at placere vores kamp en hverdag med så kort varsel? Men de forventer vel at vi har mulighed for at købe spillerne fri fra deres arbejde? Ligeledes mener jeg det er uansvarligt med 3 kampe på 7dage og især når vi har at gøre med folk der har fuldtidsjob og studier, samt har været igennem et allerede meget presset program. Desværre har Lyseng ingen interesse i at flytte kampen. Jeg håber det kan være vores motivation for at gå op og overraske med en sejr ” fortæller træneren, der har en yderst decimeret trup til rådighed, hvor vi især er ramt i defensiven.

Følgende spillere er med i Aarhus tirsdag aften:

Adam Pedersen, Nicklas Folke, Christian Nygaard, Carsten Geipel, Carl Nørby, Frederik Klingenberg, Søren Ilsøe, Emil Skursch, Lasse Grønholt, Alexander Mose, Tong, Sebastian Brix, Jeppe Wittrup, Victor Tingkjær, Anders Lohman og Niels Jensen.

Det er på Lyseng stadion kl. 19.00 tirsdag aften.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk