Menu

OKS tabte topopgør

image
Henrik Kleiner
05. september 2021 kl. 16:07
SFB/Oure befæstede førstepladsen

SFB/Oure var det bedste hold på dagen. Længere er den sådan set ikke. OKS havde vores bedste periode i 2. halvlegs første 20 minutter ved stillingen 0 – 2, hvor vi måske kunne have skabt spænding ved en reducering, men forsømte dette og det hele endte med en gæstesejr på 0 – 5.

Kampdata:

OKS – SFB/Oure 0 – 5 (0 – 2)

0 – 1 Daniel Thor O`Hara (22.)
0 – 2 Fridtjof Rosenbaum (31.)
0 – 3 Oscar Vejle (66.)
0 – 4 Daniel Thor O`Hara (86.)
0 – 5 Fridtjof Rosenbaum (92.)

Gæsterne fra Sydfyn lagde fra start pres på OKSerne. De spillede hurtigt og de var dygtige til at stresse hjemmeholdet til boldtab.

SFB/Oure scorede 2 gange i første halvleg og havde generelt bolden meget. OKS` største chance i første halvleg var en dobbelt en af slagsen, hvor SFB/Oure 2 gange i samme sekvens reddede på målstregen.

Starten af 2. halvleg blev OKSernes bedste. Vi spillede os ud af presset og kombinationerne flød bedre. Det lignede at en reducering, der kunne have bragt lidt spænding tilbage i kampen, var på trapperne.

Hjemmescoringen kom dog ikke og i stedet afgjorde Oscar Vejle kampen med sin 3 – 0 scoring efter 66. minutter.

I kampens døende minutter scorede SFB/Oure yderligere 2 gange til slutresultatet 0 – 5. En fortjent sejr, som måske blev et par mål for stor.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi skal på besøg hos vores naboer fra B1909. Mere herom senere.

  

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk