Marienlyst gæster OKSon Park
Torsdag eftermiddag spiller OKS en vigtig kamp om at forblive i Top 4, der giver adgang til oprykningsspillet. Men der er nok ingen tvivl om, at der venter en svær opgave, når rækkens tophold fra Marienlyst gæster Danmarks hyggeligste stadion i OKSon Park.
Marienlyst er yderst formstærke og har formået at indhente og endda overhale Hedensted på rækkens 1. plads. Således er Marienlyst sikre deltagere i oprykningsslutspillet uanset de resterende resultater. Senest vandt dagens gæster med hele 6 – 0 over B1913. Så ingen tvivl om, at der venter de rød/hvidstribede en meget svær opgave.
OKS fk uafgjort 1 – 1 vs. Ringkøbing i en kamp vi sagtens kunne have tabt, men som trenden har været hele foråret, så kæmper vi gennem alle 90 minutter og det gav igen pote mod Vestjyderne. Og selv om Marienlyst er favoritter i lørdagens opgør vil vi kæmpe hårdt for point, der i sidste ende kan placere os i Top 4.
Vi fik en kommentar fra cheftræner Rene Lindharth inden lokalopgøret
-” Vi glæder os til at få besøg af vores lokalrivaler fra Marienlyst. Der er ingen tvivl om, at de kommer fyldt med selvtillid efter deres sejr på 6-0 i lokalopgøret mod B1913. Vi har stor respekt for Marienlyst som hold, da de har nogle dygtige individualister samt et godt kollektiv. Men vi vil rigtig gerne vinde den kamp, så jeg ved at drengene fra OKS kommer med masser af energi og vilje. Forhåbentligt bliver det en god og underholdende kamp der kan gå vores vej ”
På grund af corona restriktioner er der stadig ikke adgang for tilskuere til kampen ud over de gæster som OKS har inviteret (op til forsamlingsforbuddet på 75).
OKS har følgende spillere med til kampen:
Adam Pedersen, Nicklas Folke, Niclas Coort, Tong, Frederik Klingenberg, Philip Harbo, Christian Wogensen, Christian Nygaard, Carsten Geipel, Morten Andersen, Søren Ilsøe, Lasse Grønholt, Alexander Mose, Niels Jensen, Jon Sørensen, Emil Skursch og Jeppe Algaard.
Det er torsdag eftermiddag på Danmarks hyggeligste stadion i OKSon Park.