VSK Aarhus gæster OKSon Park
OKS er stadig med pokalturneringen, hvor man er nået frem til 2. runde i den landsdækkende turnering. Onsdag eftermiddag møder vi 2. divisionsholdet fra VSK Aarhus.
VSK Aarhus ligger nummer 5 i 2. division med 11 point. Jyderne har blandt andet slået storsatsende Middelfart i efterårets første turneringskamp, så det er et stærkt hold der gæster OKSon Park.
OKS har en del afbud til kampen, da vi stadig har en del skadede spillere. På grund af det tidlige kamptidspunkt har vi også spillere, der ikke kan få fr fra arbejde eller studie. Sådan er vilkårerne for en amatørklub, men vi piber ikke og vores spillere vil kæmpe hårdt for at forsøge at skabe overraskelsen mod favoritterne fra Aarhus.
Som nævnt spilles kampen onsdag eftermiddag og der er allerede kampstart kl. 16.00 grundet det tidlige mørke parret med muligheden for forlænget spilletid.
Vel mdt på Danmarks hyggeligste stadion i OKSon Park