OKS videre til 2. runde
FC Skanderborg fik scoret efter 12 minutter, da de udnyttede en opspilsfejl fra OKS` side. Efterfølgende blev det en lang sej kamp for OKS for at skaffe udligningen. Det skete heldigvis i den ordinære kamps næstsidste minut.
Kampfakta:
FC Skanderborg vs. OKS 3 – 5 (1 – 0) (efter str.)
1 – 0 Oscar Heesch (12)
1 – 1 Alexander Mose (89/str)
Straffesparkskonkurrence
FC Skanderborg brænder
0 – 1 Lasse Grønholt
FC Skanderborg brænder
0 – 2 Kasper Rask Nielsen
1 – 2 Frederik Hansen
1 – 3 Søren Ilsøe
2 – 3 August Overbye
2 – 4 Niels Jensen
Tilskuere: 100
I det fine vejr, på det hyggelige stadion, var det OKS der var i teten fra begyndelsen og vi havde bolden meget.
Det var dog værterne der kom foran, da de brød et OKS opspil i venstre angrebsside. Der blev spillet en tværbold ind foran mål, hvor Oscar Heesch placerede bolden i mål via den ene opstander. 1 – 0 til FC Skanderborg.
Kampen fortsatte og der kom lidt tænding på, da hjemmeholdet gik lidt hårdt til spillere som Lasse Grønholt og Frederik Klingenberg, hvilket udløste tre gule kort til værterne.
OKS fik et par gode muligheder for scoring, men den sidste skarphed manglede i afslutningerne eller når den sidste aflevering skulle laves.
Pause.
Presset fra OKSernes intensiveres efter pausen. Skanderborg forsvarede sig bravt, men det blev efterhånden småt med de enkelte aflastningsangreb holdet havde haft tidligere i opgøret. Indskiftede Christian Wulff var i hopla og flere gange brød kantspilleren igennem og leverede gode afleveringer til holdkammeraterne.
Det blev til et væld af frispark og hjørnespark, men FC Skanderborg holdt stand længe.
I det 89. minut slap heldet dog op for hjemmeholdet, da før nævnte Christian Wulff igen drev gæk med sin direkte modstander, der endte med at begå et klokkeklart benspænd der udløste et straffespark. Topscorer Alexander Mose sparkede sikkert udligningen ind.
Dermed skulle holdene i forlænget spilletid. De 2 X 15 minutter formede sig som det meste af den øvrige kamp, med OKS i megen boldbesiddelse og værterne, der nu var meget trætte, forsvarende deres mål.
Der blev ikke scoret yderligere og derfor skulle der sparkes straffespark.
Målmand Adam Pedersen reddede de 2 første forsøg fra værterne og da vi samtidig var sikkerheden selv på vores forsøg, kunne Niels Jensen, men et flot og hårdt vristspark, sparke sejren hjem efter fire OKS forsøg.
Dermed er OKS videre til 2. runde i hovedturneringen. Her har vi mulighed for at trække Superligahold blandt andet OB. Måske det ville være passende at møde OB, når vi nu har slået både B1913 og B1909 ud af turneringen i de foregående opgør.
Der trækkes lod til 2. runde fredag middag.