Menu

Horsens FS besøger OKSon Park

image Søren Ilsø er klar til kamp. I baggrunden ses Frederik Klingenberg og Benjamin Watson. Foto af Bo S Sørensen
Henrik Kleiner
24. september 2020 kl. 10:57
Lørdag kl. 13.00

Så er der igen Danmarksserie fodbold og efter sidste lørdags sejr over Viby IF er det endnu et østjysk mandskab der kommer på besøg på Østerbæksvej, hvor Danmarks hyggeligste stadion ligger i OKSon Park. Det er de gulblusede fra Horsens FS der ligger vejen forbi.

Horsens FS er en af moderklubberne til AC Horsens, der spiller i Superligaen. HFS er oprykkere til DS og har i de hidtil 6 spillede kampe fået 3 point på kontoen efter uafgjorte resultater vs. TPI, Ringkøbing og Kolding Boldklub. Senest mødte jyderne topholdet fra Marienlyst, hvor det blev til et smalt nederlag på 2 - 3 i et opgør, hvor HFS brændte et straffespark dybt inde i overtiden.

OKS er stadig skades- & afbudsramt, men vores trup har vist sig bred og dygtig. Vi ligger med 8 point inden lørdagens opgør og kan med en sejr spille os ind i kampen om de 4 øverste pladser, der giver adgang til opryknings slutspillet. Omvendt vil et nederlag fastholde os i midten af rækken og samtidig vil vi lukke Horsens ind i samme. Det er derfor en utrolig vigtig kamp, der kan være rettesnor for, hvorledes de næste mange kampe kan kategoriseres.

Således er der lagt op til OKS vs. Horsens FS i Danmarksseriens kreds 3. Det er lørdag eftermiddag kl. 13.00 på OKSon Park.

Vel mødt. 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk