Sidste kamp inden vinterpausen
Lørdag eftermiddag spilles årets sidste Danmarksseriekamp på OKSon Park når Hedensted I.F kommer på besøg.
Kampen er et bundopgør, hvor yderst vigtige point er på spil for begge mandskaber, men især OKSerne har brug for en sejr, så vi kan få kontakt med de foranliggende hold, her i blandt netop Hedensted.
Hedensted I.F har et ungt hold, der er ved at blive spillet sammen efter at klubben i sommerpausen mistede mange spillere. Holdet fik en usikker start på turneringen, men i den sidste måneds tid er der kommet fint gang i både spillet på banen og i pointindtjeningen til tabellen.
OKS kommer ind til kampen med sidste weekends nederlag på 6 – 0 til Otterup. I den kamp var vi tydeligt ramt på selvtilliden og som kampen skred frem mistede vi modet. Heldigvis har vi været gennem en god træningsuge og vores spillere er klar til at give den max gas i efterårssæsonens sidste 90 minutter.
De 16 spillere der skal kæmpe for sejren er:
Adam Pedersen, Anders Lohmann Hansen, Benjamin Milling Watson, Christian Høj Nygaard, Christian Klingenber Jessen, Emil Bertil Pedersen, Frederik Klingenberg Jessen, Jakob Mønster, Jeppe Algaard, Jesper Bonde, Kasper Vindelev Johansen, Lasse Lerbæk Grønholt, Mads Mikkelsen, Mikkel Palmer Østerkjerhuus, Nicklas Folke Rasmussen og Nicolaj Just Pedersen.
VED AT KLIKKE HER KAN DU LÆSE KAMPPROGRAM
Det er lørdag kl. 14.00 på OKSon Park.
Vel mødt!